20 år efter afstemningen

Kilder: Berlingske Tidende 5. september 2000, Statistisk tiårsoversigt 2000, ”Partier i forandring” af Lars Bille samt oplysninger indhentet telefonisk.

Danmark har haft overskud på sin betalingsbalance i samtlige år fra 1999 og frem, mens Tyskland havde underskud i perio- dens begyndelse. Som det fremgår, er Danmark fuldt på højde med Tysklands meget store overskud i årene fra 2010 og frem- efter. For at kunne sammenligne landene er over- eller underskud målt i procent af landets BNP. Kilde: OECD-statistik.

Italiens underskud over for udlandet har været beskedne i hele perioden, men det har den økonomiske vækst i landet også. Valutaunderskuddene i Spanien,
Grækenland og Portugal har været voldsomt store frem til 2011, hvor euro-krisen for al- vor sætter økonomierne på spareblus. Med euro-medlemskabet oplevede de tre lande en forrygende økonomisk vækst, der fremkaldte de store underskud. Men det var uholdbart, og landene havnede i dyb krise uden mulighed for hurtigt at gen- oprette deres konkurrenceevne. Bortset fra Grækenland får de andre GISP-lande ligefrem små overskud over for udlandet fra 2013.
Der er ikke tal for Grækenlands betalingsbalance for de første tre år. For at kunne sammenligne landene er over- eller underskud målt i procent af landets BNP.

Kilde: OECD-statistik.

Grafen viser, hvordan produktionen (BNP) er vokset i de forskellige lande siden 1999. Dels er anført væksten fra 1999 til 2008, hvor finanskrisen brød ud. Dels er vist væksten i hele pe- rioden fra 1999 til 2019.
Som det ses, havde Grækenland den kraftigste økonomiske vækst fra 1999 og frem til 2008 – en vækst på 37 pct. Siden er produktionen i Grækenland imidlertid faldet kraftigt, sådan at det græske BNP i 2019 kun lå 6-7 pct. over 1999-niveauet. Også Italien har fra 2008 til 2019 haft fald produktionen. Italiens BNP lå i 2019 kun 7-8 pct. over 1999-niveauet - og i 2020 er BNP faldet kraftigt i Italien. Landet er efter corona-krisen i meget alvorlige økonomiske problemer.

Som det fremgår, havde også Spanien en forrygende økonomisk vækst fra 1999, da euroen blev indført, og frem til 2008, da finanskrisen brød løs. En vækst på ca. 35 pct. Men siden har landet næsten ikke haft nogen fremgang.
Sverige, der devaluerede den svenske krone både i 1982 og i 1993, slår alle rekorder med hensyn til økonomisk vækst fra 1999 til 2019. Også Schweiz og England har i euroens første 20 år haft kraftig økonomisk vækst.
Bemærk, at Sverige, Schweiz og England – de tre lande med den stærkeste vækst siden 1999 - alle er ikke-euro-lande. De fire lande med den mindste vækst fra 1999 til 2019 er til gengæld alle euro-lande: Tyskland, Portugal, Italien og Grækenland. Siden euroen blev indført i 1999, har den økonomiske vækst i Danmark været lidt større end væksten i Tyskland.
Der er intet i disse tal for den økonomiske vækst siden euroen blev indført, som tyder på, at den har været nogen succes, tværtimod.

Kilde: Beregninger på grundlag af tal fra Eurostat, juli 2020.

Grafen hér viser for udvalgte lande, nemlig Danmark, Sverige og GISP-landene, det sam- me som den forrige graf, men på en anden måde. Grafen viser altså, hvordan produktionen (BNP) siden 1999 er vokset i Danmark og Sverige sammenlignet med produktionsudviklin- gen i GISP-landene. Dels er vist væksten fra 1999 til 2008, hvor finanskrisen brød ud, dels er vist væksten fra 2008 og frem til 2019.

Den voldsomme græske nedtur siden 2008 falder straks i øjnene. Læg også mærke til, at det store land, Italien (i folketal fem gange større end Grækenland) stort set ikke har haft nogen økonomisk vækst siden støvlelandet i 1999 afskaffede liren til fordel for euroen. Sverige, der devaluerede den svenske krone både i 1982 og i 1993, slår alle rekorder med hensyn til økonomisk vækst fra 1999 til 2019. Danmark og Sverige har deres egne, nati- onale kroner, mens GISP-landene alle har euroen. Havde de bevaret deres egne penge, ville de helt sikkert have trukket i ”nødbremsen” i 2009-10 og dermed have undgået den tragedie, som fandt sted.

Kilde: Eurostat.

Kilde: Eurostat

Kilde: Eurostat

Siden euroens start er priserne i Spanien steget med 52 pct. og i Grækenland med 49 pct., mens de i Danmark og Tyskland kun er steget 36 pct. Derfor er det ikke underligt, at disse landes konkurrenceevne er dårlig. For euro-området som helhed er priserne steget med 41 pct. i euroens første 20 år. Når Irland er kommet ud af euro-krisen, er det fordi priser- ne næsten ikke er steget siden finanskrisen slog igennem i 2009. I Grækenland er priserne næsten ikke steget siden 2014, men det skyldes minusvækst og enorm stor arbejdsløshed.

Kilde: Eurostat, juli 2020.

Kilde: Eurostat

Denne graf må give meget røde ører hos en række fremtrædende danske erhvervsfolk og politikere. Nemlig de, som i 2000 fortalte befolkningen, at et nej til euroen ville ramme dansk økonomi hårdt.
Grafen viser, hvordan kurserne på de ledende aktier har udviklet sig i henholdsvis Dan- mark og Tyskland siden den danske folkeafstemning om euroen 28. september 2000. Som det fremgår, er aktiekurserne i lille Danmark steget langt mere end aktiekurserne i store Tyskland: De danske aktier er i gennemsnit 4-doblet i værdi, mens de tyske aktier i gennemsnit knap nok er fordoblet. Denne graf må få enhver snak om euroens fortræffelig- heder til at forstumme. Den bør også få ledende euro-tilhængere til at give de daværende økonomiske vismænd en kæmpestor undskyldning.
Bemærk, at det er det største og stærkeste euro-land, som Danmark her er sammenlignet med. Havde man medtaget andre euro-lande som f.eks. Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, ville det danske forspring være langt større.

Kilder: Kursen på de danske aktier er her baseret på det såkaldte C20-indeks, mens kursen på tyske aktier er baseret på det såkaldte DAX-indeks. De to kursindeks er herefter omregnet, så de har det samme udgangs- punkt, nemlig kurserne ved børstids ophør den 28. september 2000. Aktiekurserne er altså på dette tidspunkt sat til indeks 100 i begge landene, sådan at man direkte kan sammenligne udviklingen i Danmark og det førende euro-land, Tyskland. De kraftige kursfald i både Danmark og Tyskland fra 2008 til 2009 skyldes finanskrisen. Siden har aktiekurserne rettet sig og steget, men langt mere i Danmark end i Tyskland. Aktie- kurserne er her alene målt ved hvert års begyndelse. Dette er forklaringen på, at man ikke ser corona-dykket i aktiekurserne i foråret 2020. Året 2021 på grafen er i realiteten kurserne den 20. august 2020 – deadline for denne bog.

Aktierne i Danmark er siden år 2000 steget kraftigere end i de fleste andre lande. Det gælder også i årene fra 2015, som figuren viser.
Aktiekurserne er her målt ved de forskellige landes ledende aktiekursindekser. Som det fremgår, ligger de danske aktier i spidsen med en kursstigning på godt 40 pct., mens kurserne på tyske og franske aktier ligger på omtrent samme niveau som i 2015.
I GISP-landene (euro-landene Grækenland, Italien, Spanien og Portugal), er kurserne ligefrem faldet. Også engelske aktier er blevet billigere end i 2015.

Bemærk, at de fem lande, hvor aktierne er steget mest i kurs, alle er små lande med egne valutaer: Danmark, Norge, Island, Sverige og Schweiz.

Kilde: OECD, juli 2020. ( oecd.org/price/share-prices.htm )

Den offentlige gæld i pct. af BNP i en lang række lande. For euro-landene som helhed er gælden ved udgangen af 2019 på 90 pct. af BNP – altså ca. tre gange større end den offentlige gæld i Danmark.

Kilde: Økonomisk redegørelse maj 2020, Macrobond

Næppe var denne pressemeddelelse fra EU-Parlamentet udsendt på euroens10-års dag i januar 2009, før euroen kom ud i sin første af mange kriser. Tænk at EU-kommissæren for økonomiske anliggender omtalte euroen som ”en ubestridelig succes her midt i finanskri- sen” få måneder før hele euro-konstruktionen var ved at falde sammen. GISP-landene havnede i forfærdelige problemer netop på grund af, at de var gået med i euroen. Det må kaldes et voldsomt selvmål.

Overstående har Danmarks nationalbankdirektør gennem 30 år, Erik Hoffmeyer, sagt om ØMU’en / euroen.