Hvad vi vil
Vi ønsker at bevare nationalstaterne som selvstændige demokratier, og ikke mindst at bevare Danmark som et selvstændigt land med sit eget folkestyre.
Det vil skabe splid og uro at fortsætte med at harmonisere og integrere nationer, der er så forskellige, som de europæiske lande. Vi oplever forskelligheden mellem de europæiske lande som en berigende gevinst, og vi ønsker nationernes Europa.
Vi vil derfor arbejde for, at skiftende EU-traktaters generelle målsætning om, at "denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk" erstattes med sætningen: "EU-samarbejdet skal være et samarbejde mellem selvstændige, suveræne lande".
Vi tager afstand fra forslaget til en EU-forfatning, hvor målsætningen fortsat er ”en stadig tættere forening”. Vi afviser EU-forfatningsforslagets regler om at indføre en fælles EU-udenrigspolitik, og vi er modstandere af, at EU-regler skal have forrang frem for medlemsstaternes lovgivning.
Et tæt samarbejde især omkring handel og miljø finder vi positivt. Men det er farligt og forkert at presse en udvikling igennem, så det europæiske fællesskab omdannes til en union med fælles økonomi, fælles pengevæsen, fælles statsborgerskab, fælles udenrigspolitik og fælles grænser m.m. Vi tvivler på, at dén model fører til mere fred og større frihed. Vi tror, at friheden og freden i Europa sikres bedst ved at hvert folk udvikler sig efter egne ønsker, men i et frit europæisk samarbejde baseret på gensidig respekt.
Vi finder det naivt at tro, at folkene i EU-landene kan indgå i ét stort fælles unions-demokrati omfattende adskillige hundrede millioner mennesker med mange forskellige hovedsprog og endnu flere kulturer. Et fælles EU-styre med EU-parlament og EU-regering (kommissionen) vil aldrig kunne fungere på en måde, der kan sammenlignes med det danske demokrati. At stække de nationale demokratier til fordel for et EU-demokrati vil derfor være et tilbageskridt for folkestyret. Ideen bliver endnu mere utopisk, hvis EU får flere medlemmer - og dermed flere sprog og kulturer.
Danmark skal ikke være sig selv nok, men vi skal være os selv. Hovedreglen bør være, at love og regler, som skal gælde i Danmark, udformes af os selv. Det er folketinget og regeringen, der fastlægger dansk lovgivning og regelværk - ikke bureaukrater og politikere i Bruxelles eller Strasbourg.
Vi ser derfor med uro, at stadig flere beslutninger flyttes fra København til Bruxelles. Vi er modstandere af, at nationale landegrænser forsvinder. Et land bør altid kunne kontrollere sine egne grænser, ellers er der ikke tale om et frit, selvstændigt land. Derfor er vi modstandere af Schengen-aftalen.
Et selvstændigt land har typisk sine egne penge. Uden eget pengevæsen kan et land ikke føre sin egen selvstændige penge-, rente- og valutapolitik til gavn for økonomisk vækst og beskæftigelse. Derfor er vi modstandere af euroen. Maastrichttraktaten, Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten sigter tydeligvis alle mod opbygningen af en ny superstat. Det samme gør forslaget til en egentlig EU-forfatning, der skal træde i stedet for de tidligere traktater. Vi tror ikke på, at en sådan superstat eller Union kan garantere Europas fred og sikkerhed. Tværtimod er der grund til at frygte, at Unions-modellen vil skabe mistillid og konflikt mellem de europæiske nationer.
Vi er overbeviste om, at tilsvarende synspunkter er udbredte i de øvrige europæiske lande.