Nationernes Europa

Tilblivelse og historie for Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union.

Nationernes Europa blev dannet i begyndelsen af 1998 som en tværpolitisk sammenslutning af en halv snes mennesker - hovedsagelig nationaløkonomer - der alle var og er tilhængere af et samarbejde mellem de europæiske lande, men som er imod, at dette samarbejde skal udvikle sig til en altomfattende økonomisk og politisk union.

Den konkrete anledning til dannelsen af Nationernes Europa var udskrivelse af en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten.

Desværre endte denne afstemning med et ja på 55 pct., mens 45 pct. stemte nej.

Kampen for kronen og imod euroen i år 2000

År 2000 blev fuldstændig domineret af kampen for at holde fast i kronen og få et flertal af den danske befolkning til at stemme nej ved folkeafstemningen om euroen den 28. september. Dette lykkedes som bekendt.

Af de afgivne gyldige stemmer var 53,2 pct. nej-stemmer mod 46,8 pct. ja-stemmer.

Med det klart største kampagnebudget på nej-siden (ca.4 mill. kr.) blev Nationernes Europas indsats meget betydelig - og måske endda afgørende for folkeafstemningens udfald.

Ved årets begyndelse stod det klart, at der kunne blive tale om en euro-afstemning, og foreningen besluttede allerede i februar, at vort slogan i så fald skulle være: "Hold fast i kronen".

Regeringen meddelte i begyndelsen af marts 2000, at der skulle være afstemning den 28. september om Danmarks tilslutning til euroen.

Derefter fulgte syv måneders intens eurokampagne, hvor Nationernes Europa var særdeles aktiv: Med en bog, en pjece, en folder, en hjemmeside og en massiv annoncekampagne i dagbladene prægede foreningen debatten og kampagnen op til den 28. september.

Hertil kom talrige kronikker og indlæg i dagbladene samt medvirken ved udsendelser i de elektroniske medier. En del af foreningens medlemmer var også aktive ved debatmøder rundt omkring i landet.

I kraft af, at ét af foreningens medlemmer (Frank Dahlgaard) var medlem af Folketinget som "løsgænger", havde foreningen en betydningsfuld platform, hvorfra synspunkter, argumenter og oplysninger kunne bredes ud til befolkningen.

Allerede i oktober 1999 udgav foreningen bogen "Euro eller krone - fordele og ulemper ved euroen" (Vindrose Forlag) som blev udsolgt i løbet af år 2000.

I juli 2000 udsendte foreningen pjecen "Er du i tvivl?" i et oplag på 25.000.

Kort efter udsendte foreningen folderen "Hold fast i kronen" i et oplag på 350.000.

Både pjece og folder blev bl.a. distribueret via et opbygget netværk blandt medlemmerne af foreningens støtteforening på ca. 350 medlemmer.

Foreningen opbyggede i løbet af foråret 2000 en hjemmeside www.hold-fast.dk, der løbende blev ajourført med aktuelle tal for eurokursen, rentesatser, arbejdsløshedsprocenter m.m. - og naturligvis med argumenter for og imod euroen - helt frem til afstemningsdagen den 28. september.

Endelig iværksatte foreningen i august og september en meget omfattende annoncekampagne i dagbladene.

Dagbladskampagnen kulminerede med store tabloidannoncer i samtlige danske dagblade mandag den 25. september, tirsdag den 26. september, onsdag den 27. september og på selve afstemningsdagen torsdag den 28. september.

På dette tidspunkt var alle andre nej-partier, -foreninger og -organisationer stort set løbet tør for "ammunition" (penge). Uden Nationernes Europas store dagbladsannoncer i de sidste afgørende dage havde ja-siden været næsten alene på banen med annoncer i aviserne.

Foreningen skaffede sig midler ved dels at søge herom til konkrete projekter (pjecen, folderen og hjemmesiden) hos Nævnet vedrørende EU-oplysning, dels ved landsindsamlinger.

Foreningen fik trykt 4.000 giroindbetalingskort med foreningens slogan.

Foreningen iværksatte via dagbladsannoncer dels en indsamling i Danmark, dels skaffede foreningen sig midler fra en landsdækkende indsamling i Storbritannien (Danish Referendum Campaign).

I alt rådede Nationernes Europa i 2000 over ca. 4 mill. kr., som blev brugt yderst effektivt og med et minimum til administration og bureaukrati.

Foreningen deltog med en repræsentant (Frank Dahlgaard) i en delegation af repræsentanter for de danske nej-partier og -bevægelser, som i maj 2000 rejste til London og mødtes med engelske politikere, erhvervsfolk, forskere og journalister.

Det var ved denne lejlighed, briterne besluttede at iværksætte "The Danish Referendum Campaign". Næsten alle midlerne fra denne indsamling tilfaldt Nationernes Europa. Hertil kom et meget stort enkeltbidrag fra en britisk erhvervsmand i kampagnens slutfase.

Foreningen samarbejdede under eurokampagnen med et professionelt kommunikationsfirma, som medvirkede til at udforme foreningens annonce-strategi og annoncer.

EU-forfatningen

I begyndelsen af 2005 gjorde Nationernes Europa klar til en demokratisk kamp igen, da VK-regeringen besluttede, at der skulle afholdes folkeafstemning i Danmark om forslaget til en EU-forfatning.

Denne folkeafstemning blev imidlertid aflyst, efter at både et vælgerflertal i Frankrig i maj og derefter også i Holland i juni havde stemte nej til forfatningsforslaget.

I de følgende år omarbejdedes forslaget til EU-forfatning en smule og blev så underskrevet af regeringscheferne på et møde i Portugals hovedstand, Lissabon.

Derfor kaldtes forfatningsforslaget for Lissabon-traktaten. Jurister i det danske Justitsministerium vurderede nu, at dette forslag ikke efter Grundloven krævede godkendelse ved en folkeafstemning i Danmark, men at et flertal i Folketinget var nok til at godkende traktaten, hvilket så skete.

Det samme skete i de andre EU-lande med undtagelse af Irland, hvor landets grundlov krævede en folkeafstemning.

Nationernes Europa tog initiativ til et foretræde for folketingets Europaudvalg, hvor vi 14. marts 2008 sammen med en række andre organisationer på unionsmodstandersiden argumenterede for det rimelige og demokratiske i at afholde en folkeafstemning i Danmark om Lissabon-traktaten uanset at Justitsministeriet mente, at det ikke var påkrævet rent grundlovsmæssigt.

Dette ønske om en folkeafstemning fulgte Folketinget som anført ikke.

Imidlertid resulterede folkeafstemningen i Irland 12. juni 2008 i et nej på 53,4 pct. af de afgivne stemmer. Herefter blev der lagt et voldsomt pres på Irland.

Resultatet blev, at landet fik nogle undtagelser og forsikringer, og med disse forsikringer stemte et flertal af irerne (67 pct.) året efter ja til Lissabon-traktaten.

Det skete 2. oktober 2009. Traktaten trådte herefter i kraft fra slutningen af 2009.

Finanskrisen og euroen

Finanskrisen brød ud i lys lue i september 2008 og udviklede sig i oktober-november til en valutakrise, som også ramte den danske krone med voldsom styrke.

Nationalbanken formåede imidlertid med store støtteopkøb og en mindre hævning af den danske rente at stoppe spekulationen mod kronen.

I løbet af 2009 strømmede valutaen derefter i store mængder tilbage til den danske valutakasse, og den danske rente blev gradvis sænket til tæt på det tyske niveau.

Mens kronen var under stærkt pres, lagde unions-flertallet i folketinget op til en ny folkeafstemning om at udskifte kronen med euroen i Danmark.

I den forbindelse afholdtes i januar 2009 en stor euro-høring på Christiansborg, hvor også økonomer tilknyttet Nationernes Europa deltog med indlæg.

Planerne om en ny euro-afstemning i Danmark blev imidlertid skrinlagt, da finanskrisen viste sig at skabe store problemer for euro-området, hvor især Grækenland, Irland, Spanien og Portugal kom ud i alvorlige vanskeligheder med store statsunderskud og mistillid til landenes statsobligationer.

Den Danske Nationalbank har i sine kvartalsoversigter direkte betegnet disse lande som "GISP-landene"! (I den europæiske debat betegnes disse nødlidende euro-lande som "PIGS-landene").

På 10-årsdagen for den danske folkeafstemning om euroen i september 2010 var situationen dén, at dansk økonomi var stærk og troværdig - og kronekursen stærk og stabil, mens euro-systemet var kastet ud i krise og mistillid.

Foreningen fejrede 28. september 2010 10-året for afstemningssejren omkring euroen og åbnede i den anledning en ny hjemmeside, nemlig denne www.hold-fast.dk