EU blev oprettet (som EF) i 1958 mellem 6 lande: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Traktaten for samarbejdet med underskrevet i Rom og hed derfor Rom-traktaten.
Danmark, Storbritannien og Irland kom med i EF fra 1/1 1973.
I dag er 27 lande medlemmer af EU. Heraf har 16 EU-lande indført euroen som fælles penge (valuta), nemlig Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Spanien, Portugal, Irland, Finland, Grækenland, Cypern, Malta, Slovenien og Slovakiet.
EU's formål: Fred, aldrig mere krig i Europa.
Midler til at nå målet: Tæt økonomisk samarbejde, men også samarbejde omkring militær, politi osv. (I realiteten er man ved at lave en slags Europas Forenede Stater med fælles forfatning, fælles ydre grænser, fælles lovgivning, fælles penge (euroen), fælles militær, fælles præsident, osv.).
Kernen i EU-samarbejdet er Det Indre Marked, dvs. at alle EU-landene skal udgøre ét område, hvor der er fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Virksomheder har også fri ret til at etablere sig inden for hele EU-området. På dette indre marked skal der være fri og fair konkurrence, dvs. at man ikke må behandle sit eget lands varer bedre end varer fra andre EU-lande. Altså ingen hindringer for import fra andre EU-lande, og ingen statstilskud til sit eget lands eksport til andre EU-lande.
I december 2007 har statsministrene for de 27 EU-lande imidlertid i Lissabon underskrevet et forslag til en ny EU-traktat, som stort set er det samme som forslaget til den EU-forfatning, som blev stemt ned i 2005. Nu kaldes forslaget blot for Lissabon-traktaten, og Danmark har allerede godkendt denne traktat (uden folkeafstemning, blot med et flertal i Folketinget). Kun i ét EU-land, nemlig Irland, blev der afholdt folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Det skete i juni 2008 og blev et NEJ. Derved blev der endnu en gang sagt stop for en EU-forfatning, men Irland fik nogle indrømmelser og undtagelser og med disse undtagelser istemte et stort flertal ja til traktaten, som trådte i kraft fra november 2009. Der er nu udpeget både en præsident for U og en EU-udenrigsminister.
2. Der skulle egentlig i Danmark i den nuværende regeringsperiode (altså før nov. 2011) være folkeafstemning om de fire danske forbehold (dvs. de 4 danske undtagelser fra EU-traktaten). Det står i VK-regeringens "drejebog", som blev vedtaget lige efter folketingsvalget i november 2007. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har imidlertid i sommeren 2009 sagt, at folkeafstemningerne næppe kommer før næste valg.
De fire danske undtagelser (som regeringen ønsker at få afskaffet) er:
- Vi står uden for euroen (og har altså stadig vores egen valuta, kronen)
- Vi deltager ikke i det fælles EU-militærsamarbejde.
- Vi deltager ikke i EU-samarbejdet omkring retspolitik og politi.
- Dansk statsborgerskab skal aldrig kunne erstattes af et EU-statsborgerskab.
Disse fire undtagelser fik Danmark i 1993, efter at vi i 1992 ved en folkeafstemning havde stemte nej til Maastricht-traktaten (som bl.a. handlede om ØMU'en = Den Økonomiske og Monetære Union, dvs. euroen).
I forbindelse med finanskrisen og det kraftige pres på kronekursen, bebudede VK-regeringen en snarlig folkeafstemning på euroen, men Nationalbanken klarede at holde kronen oppe over for euroen og, meningsmålinger viser, at det kan blive meget svært at få et ja til euroen i Danmark. Derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen sagt, at han ikke vil udskrive en folkeafstemning, før han føler sig sikker på at vinde den, altså få et ja til at erstatte kronen med euroen. I foråret 2010 opstår en direkte krise omkring euroen, der falder i værdi i forhold til dollaren. Al snak om en folkeafstemning om dansk deltagelse i euroen er nu død.
Den 7. juni 2009 blev der afholdte valg til EU-parlamentet. Danmark er tildelt 13 af EU-parlamentets i alt 736 pladser. (Tyskland har som det største EU-land 99 medlemmer af EU-parlamentet. Tyskerne har altså 7-8 gange så mange medlemmer, men folketallet i Tyskland er faktisk 15 gange større end Danmarks).
Valgdeltagelsen ved valget blev i Danmark på 59,5 pct., men i hele EU kun på 43,1 pct. (det laveste ved noget EU-parlamentsvalg).
I november 2009 blev den nye EU-forfatningstraktat (Lissabon traktaten) som anført vedtaget. Nu kan langt flere beslutninger i EU træffes ved flertalsafgørelser (hvor der før krævedes 100 pct. tilslutning fra alle landene). Den nye EU-forfatning indebærer også, at der skal vælges en EU-præsident og en EU-udenrigsminister. Disse blev udpeget i slutningen af 2009.<
I foråret 2010 kommer euro-samarbejdet ud i en alvorlig krise som følge af enorme statsunderskud i flere af euro-landene (især Grækenland, Portugal og Spanien). Det står klart, at euroen kun vil kunne overleve, hvis euro-landene indgår i et meget tættere samarbejde - også omkring finanspolitikken. Nye forslag om dette er på vej i sommeren 2010.
Tilbage til oversigten over Fakta og statistik >>