Personerne bag Nationernes Europa


Frank Dahlgaard

Frank Dahlgaard

Cand. polit. Født 1946. Lærer i international økonomi på Erhvervsskolen Nordsjælland siden 2007. Redaktør af Nordisk Statistisk Årbog og ansat i Danmarks Statistiks formidlingscenter 2003-2007. Medlem af Folketinget 1994-2001 og af Nordisk Råd 1998-2001. Initiativtager til foreningen Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union (1998). Økonomisk journalist på Kristeligt Dagblad 1973-76, og derefter på Berlingske Tidende 1976-84, på Politisk Ugebrev og Børsens Nyhedsmagasin 1984-86. Økonomisk kommentator ved Berlingske Tidende 1986-94. Har bl.a. skrevet bogen "Sådan reddes Danmark - hvis vi vil" (1982) samt "Spillet om løn og levefod" (1985).

Stefan Fønss

Stefan Fønss

Foredragsholder og debattør. Født 1939 på Frederiksberg. Handels- og reklameuddannet. Stærk tilknytning til dansk teater og underholdning, hvor han har været yderst aktiv i bestyrelserne for Helsingør Teater, Røde Kro Teater, Volmer-Sørensens Mindelegat og Revymuseet. Var i mange år næstformand i Dansk Postordreforening. Som igangsætter var han med til at starte Tupperware Scandinavia og kosmetikfirmaet Oriflame International i Skandinavien. I sidstnævnte virksomhed var han administrerende direktør i 17 år. I dag er Stefan Fønss en meget efterspurgt foredragsholder og debattør.

Hans Aage

Hans Aage

Professor dr. Polit. i nationaløkonomi ved RUC. Født i 1946. Mag. scient. soc. i 1970, cand.polit. i 1973, og Ph. D. (makroøkonomi) Københavns Universitet i 1988. Dr. polit. (komparativ økonomi) Københavns Universitet 1989. Fuldmægtig i Økonomiministeriet 1974-75. Adjunkt ved Københavns Universitets Økonomiske Institut 1975. Lektor 1977. Docent 1989. Professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter (RUC) 1994. 1995 Medlem af the Task Force of the Danish Social Science Research Council the European Commision Programme INCO(Scientific Cooperation with Third Countries and International Organizations). 1996 Project koordinator for "The Nordic Baltic Symposium for Comparative, Enviromental Economics". 1997 Bidragsyder til den Store Danske Encyclopedia. 1997 Organisator af the conference in celebration of the 125th anniversary of The Danish Economic Association. Uafhængig ekspert, project evaluator, INTAS (Int. Association for the Promotion of Cooperation with Scientists from the Indepent States of the former Soviet Union). 2000 Medlem af styregruppen for the SPIDER project (Stockholm St. Petersburg Institutional Development Education and Research). Hans Aage har skrevet og redigeret bøger om komparativ økonomi, om transitionen i Rusland og Østeuropa, om miljøøkonomi og om Karl Marx. Han har publiceret videnskabelige arbejder i økonomiske, sociologiske, politologiske, historiske og kulturteoretiske fagtidsskrifter.

Henning Gottlieb

Henning Gottlieb

Cand. polit. Tidl. kommitteret i statsministeriet. Født 1926. Fra 1953 tjeneste i Finansministeriet, økonomiministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. 1964 Statsministeriet, 1969 konsulent, 1980 kommitteret i internationale spørgsmål. 1988-94 formand for det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (SNU). Medlem/formand for diverse kommissioner og udvalg på det sikkerheds- og udenrigspolitiske felt i og uden for Danmark.

Bent Jensen

Bent Jensen

Født 1938, dansk historiker, oprindelig uddannet som elektriker; dr.phil. 1979 og professor ved Syddansk Universitet fra 1980; leder af Center for Koldkrigsforskning fra 2007. Bent Jensen beskæftigede sig oprindelig som historiker især med dansk-sovjetiske forhold og har herom bl.a. skrevet 'Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle' (1984) og Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965 (1999). Siden har han udvidet fokus til at omfatte det fulde omfang af den stalinistiske undertrykkelse i Gulag og glemsel (2002) og Stalin. En biografi (2005). Han deltager ofte i den offentlige debat og var 1989-91 politisk redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Søren Kjeldsen-Kragh

Søren Kjeldsen-Kragh

Professor i økonomi ved Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Har arbejdet internationalt for EF, FAO, UNDP, og ADB (African Development Bank). Har været gæsteprofessor ved en række universiteter i USA, Europa, Kina og Israel. Har blandt andet skrevet om økonomiske spørgsmål i forbindelse med EU. Han udgav i 1992 bogen "Danmark i Unionen?" og i 1995 bogen "Europæiske Samarbejdsmuligheder" samt "ØMU - Løsning eller problem?"

Henrik Kureer

Henrik Kureer

Lektor. Cand. polit. Underviser på Køge Handelsgymnasium i International økonomi og EU-forhold. Har tidligere undervist på Forvaltningshøjskolen og merkonomuddannelsen. Forfatter til den mest anvendte lærebog i international økonomi herhjemme, desuden forfatter til andre bøger om samfundsforhold. Yndet foredragsholder med speciale i dansk økonomi og ØMU.

Henrik Pedersen

Henrik Pedersen

Børsmægler. 41 år, handels- og bankuddannet i København. Fra 1983 aktiehandler/rådgiver i en mellemstor bank. 1991-92 medlem af Det Radikale Venstre, i flere år medlem af ledelsen af Junibevægelsen og EU-Parlamentskandidat. Medlem af Det Radikale Venstre.

Mette Koefoed Bjørnsen

Mette Koefoed Bjørnsen

(født: 1920 død: 2008) Cand.polit. Statens forligsmand 1979-92. Underviser i økonomi gennem ca. 50 år ved bl.a. Danmarks Sociale Højskole, Københavns Universitet, Handelshøjskolen og Danmarks lærerhøjskole. Forfatter til talrige lærebøger. Omfattende foredragsvirksomhed. Medlem af den danske følgegruppe til undersøgelseskommissionen vedr. den færørske banksag 1995-98. Formand for Dansk Forfatterforening 1991-98.

Gunnar Thorlund Jepsen

Gunnar Thorlund Jepsen

(født: 1933 død: 2006) Professor i økonomi. Født i 1933 i Ølgod Sogn, professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet i 1960. Skrevet bøger og faglige artikler i danske og internationale tidsskrifter om økonomiske emner, specielt skattepolitik, landbrugsøkonomi og socialpolitik. Rådgiver for KVR 1968-71. Formand for Askov Højskole 1975-92. Medlem af Kildeskatteudvalget, Udvalget om Skat på Grønland og Indkomstskatteudvalget. Offentlig repræsentant i IBD-banken (senere Faisal Bank) 1982-92. Medlem af Det Lærde Selskab.